Skrivelse af 22. marts 2022 fra Midt- og Vestjyllands Politi (4100-89110-00080-21).
Ved en opfølgende kontrol i en grisebesætning observeredes en gris, der var springhalt på højre forben. Den gik i en produktionssti uden blødt underlag og var ikke tilset af dyrlæge eller behandlet. I en sygesti lå en anden gris. Denne var svært støttehalt på højre forben, som var hævet ved forknæet og med opbrud på indersiden. Grisen var muligvis behandlet, men ikke tilset af dyrlæge.
Ved et kontrolbesøg i en anden af ejerens besætninger observeredes en gris på ca. 130 kg med en udposning ved navlestedet med et større åbent sår, der dækkede bunden af udposningen.
Rådet udtalte 20. december 2022:
Forhold 1
Spørgsmål 1.1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris 0 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1.1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 3. juni 2021:
”Gris o gik i en almindelig produktionssti med andre grise og med strøelse i form af halm, men ikke så tykt et lag, at det udgjorde et blødt leje. Den havde kronisk, uhelbredelig ledbetændelse i højre haseled. Grisen var springhalt… Hævelsen omkring haseleddet var fast… Varigheden af ledbetændelsen vurderes at være mindst 2 uger.”
Det fremsendte billedmateriale understøtter ovennævnte beskrivelse.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at grisens tilstand ved de daglige tilsyn i besætningen har været tydelig og let erkendelig og dens tilstand burde for længst have været erkendt og afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at grisen var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti og dens tilstand vurderet dagligt. Afhængig af tilstanden burde grisen også være blevet behandlet og eventuelt undersøgt af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedredes væsentligt inden for en uge, burde grisen have været aflivet.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at gris 0, som fremstod springhalt på højre bagben, der var hævet ved haseleddet, ved at være unddraget flytning til sygesti og behandling, dyrlægetilsyn eller aflivning under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at gris 0 under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.
Spørgsmål 1.2:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris II derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1.2:
Af embedsdyrlægens anmeldelse af 3. juni 2021 fremgår endvidere: ”Gris II gik i en sygesti med fire andre grise, blødt underlag i form af et tykt lag halm og havde kronisk, uhelbredelig ledbetændelse i højre forknæled… På venstre side af brystkassen kunne man se og palpere en hævelse (byld), der vurderes at være opstået som en komplikation af, at den har ligget meget på venstre side for at aflaste højre forben… Højre forknæled var meget hævet. Grisen var svært støttehalt, tenderende til springhalt… På indersiden af haseleddet var der begyndende opbrud/fisteldannelsen… Hævelsen af forknæleddet var fast… Ledbetændelsen vurderes at være opstået for mindst 3 uger siden.”
Det fremsendte billedmateriale understøtter ovennævnte beskrivelse.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at grisens tilstand ved de daglige tilsyn i besætningen har været tydelig og let erkendelig, og dens tilstand burde for længst have været erkendt og afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at grisen, da tilstanden opstod, ud over at være blevet flyttet til en korrekt indrettet sygesti, var blevet behandlet og dens tilstand vurderet dagligt. Afhængig af tilstanden burde grisen eventuelt også være blevet undersøgt af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedredes væsentligt inden for en uge, burde grisen have været aflivet.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at gris II, der fremstod liggende i en sygesti, og da den rejste sig var svært støttehalt tenderende til springhalt på højre forben, der var hævet ved forknæet med tegn på fistelopbrud på indersiden, ved at være unddraget sufficient behandling, dyrlægetilsyn eller aflivning under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at gris II under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.
Forhold 2
Spørgsmål 2.1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris 1 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2.1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 3. juni 2021:
”Grisen blev vurderet … til at veje ca. 130 kg. Almindeligvis bliver grise slagtet, når de vejer ca. 100 kg. Slagtning af grisen er formentlig udsat pga. broksækken. Stien var strøet med et tyndt lag spåner, der fungerede som rode- og beskæftigelsesmateriale, men ikke som blødt underlag. Broksækken var ca. 13 cm lang… Broksækken var fladslidt med sårdannelse. Såret var mindst 12 cm i diameter. I randen af såret var der begyndende dannelse af granulationsvæv… Der var et sårkrater med granulationsvævsdannelse, ca. 2 mm tykt. Der vurderes, at det konstaterede sår på broksækken på dyret har været til stede i mindst 10 dage… Såret har en dybde, så det lag i huden (dermis) er beskadiget, hvor blodkar og nerver findes. Derfor vurderes det, at såret har været smertefuldt.”
Det fremsendte billedmateriale understøtter ovennævnte beskrivelse.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at grisens tilstand ved de daglige tilsyn i besætningen har været tydelig og let erkendelig og dens tilstand burde for længst have været erkendt og afhjulpet. Rådet finder endvidere, at grise med store brok/udposninger ved navlestedet eller brok/udposninger ved navlestedet med sår/ begyndende sår straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt såret ikke forbedres med udsigt til opheling, skal grisene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at grisen, der fremstod med en større udposning ved navlestedet med et minimum 12 cm stort åbent sår på udposningens underside, ved at være unddraget flytning til sygesti med blødt underlag og lav belægning, behandling, dyrlægetilsyn eller aflivning under opholdet i besætningen, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov. Rådet finder, at grisen under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.
Forhold 1 og 2
Spørgsmål 3:
Såfremt sagerne i øvrigt giver Rådets anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 3:
Der henvises til Rådets udtalelse af 5. marts 2004 om sygeafdeling til produktionsdyr og Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, der kan findes på www.detvetsund.dk
Afgørelse:
Virksomhed tiltalt for to forhold.
Forhold 1:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, jf. § 58, stk. 2, jf. stk. 1, stk. 12 og stk. 13, samt bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 50, stk. 1 og 2, jf. § 84, stk. 1, nr. 1, stk. 3 og stk. 4, ved den 10. marts 2021 og i tiden op til denne dato, i forbindelse med udøvelse af erhverv, at være ansvarlig for at selskabets ansatte havde udsat to grise for grovere uforsvarlig behandling
Forhold 2:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1, jf. § 58, stk. 2, jf. stk. 1, stk. 12 og stk. 13, jf. samt bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 50, stk. 1 og stk. 2, jf. § 84, stk. 1, nr. 1, stk. 3 og stk. 4, ved den 9. april 2021 og i tiden forud for denne dato, i forbindelse med udøvelse af erhverv at være ansvarlig for at selskabets ansatte havde udsat en gris for grovere uforsvarlig behandling.
Afgjort ved bødeforelæg på 12.500 kr.