Skrivelse af 28. januar 2022 fra Sydøstjyllands politi (3700-89111-00011-21)
Ved kontrolbesøg i en sobesætning observerede embedsdyrlægen tre søer med kroniske klov- eller lemmelidelser. Søerne var udtalt støttehalte på hhv. højre eller venstre bagben. To af søerne gik i sygesti og én so i en produktionssti med 84 andre søer. En af søerne var behandlet på et tidligere tidspunkt, men ingen af søerne var tilset af dyrlæge. Søerne blev aflivet i forbindelse med kontrollen.
Rådet udtalte 23. marts 2023:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovenstående beskrivelse sammenholdt med det øvrige materiale, herunder blandt andet medsendte billed- og videomateriale, lægges til grund, kan Rådet da vurdere om so nr. 1200 har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller behandling med karakter af mishandling?
Spørgsmål 1a:
Kan Rådet på baggrund af oplysningerne i sagens bilag estimere lidelsernes alder?
Svar ad 1 og 1a:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 16. juni 2021 vedrørende kontrolbesøget d. 8. juni 2021:
”So nr. 1200 Soen fandtes i en velstrøet sygeboks. På venstre bagben fandtes den udvendige bi-klov at mangle. Hvor biklov skulle være, var et 2 cm sår. Den udvendige tå fandtes fortykket i området for kronben og hævelsen føltes hård. Ved kronrand på den udvendige tå, var et åbent sår med tilsmudning af stibunds materiale. Soen vurderes almen vel. I gang ses soen at være udtalt støttehalt på venstre bagben, idet hun forsøger at undlade at lægge vægt på benet. Det blev oplyst, at soen var forsøgt behandlet med Penovet og Loxicom (antibiotika og smertestillende) d. 31/5, 1 og 2/6 - 2021.”
Det fremsendte videoklip understøtter ovennævnte beskrivelse, hvor det kan ses, at soen er meget uvillig til at sætte venstre bagben til underlaget/lægge vægt på venstre bagben. P
ræparater fra so nr. 1200 blev sendt til patoanatomisk undersøgelse. Af sektionsattest af 27. april 2022 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND fremgår følgende
”So nr. 1200: Præparatet omfattede venstre bagben, som var sagittalt gennemsavet i to dele. Præparat målte ca. 36 x 8,6 x 9,6 cm. Ved inspektion af præparatet fandtes den laterale biklov manglende og erstattet af et ca. 6 cm stort sår ved basis. Såret var belagt med granulationsvæv og havde en central fistelkanal med direkte forbindelse til biklovens kodeled. Benet fandtes diffust fortykket fra umiddelbart proximalt for biklovene til kronranden af hovedklovene. I relation til den laterale hovedklovs kronrand fandtes en ulceration, som strakte sig over hele dorsum af kloven og ned i klovspalten. Ulcerationen målte ca. 4,5 x 3 cm, var belagt med granulationsvæv og centralt i såret fandtes blottelse af nekrotisk knoglevæv. Ved inspektion af den sagittale snitflade fandtes en nekrotiserende artritis med sekvesterdannelse i den laterale hovedklovs klovled. Der fandtes ligeledes kronisk artritis med intraartikulær granulationsvævsdannelse i den laterale biklovs kodeled. Plantart for hovedklovenes kode-, kron- og klovben fandtes bløddelsvævet diffust fortykket som følge af bindevævsindlejringer med multiple abscesdannelser (målende op til 5,5 cm). …
Der blev udtaget væv fra repræsentative områder af bindevævet til histologisk undersøgelse. Ved den histologiske undersøgelse fandtes huden markant fortykket med hyperkeratose og rete peg dannelse. I subkutis fandtes markant fibroplasi, granulationsvævsdannelse med ødem, stedvis trombose og dilatation af lymfekar. Endvidere fandtes store ansamlinger af kokkoide bakterier og nekrotisk cellulært debris omgivet af neutrofile granulocytter organiseret i microabscesser.
Konklusion: På baggrund af ovenstående fund kan følgende konkluderes: … So nr. 1200 var sæde for en kronisk biklovsulceration med fistulær forbindelse til den laterale biklovs kodeled, hvori der fandtes en kronisk ankyloserende artiris. Endvidere var præparatet sæde for en kronisk kronrandsulceration med blotlægning af sekvestreret knogle og en underliggende kronisk, sekvestrerende og nekrotiserende artritis i klovedet på den laterale hovedklov, samt elefanthiasis. Baseret på graden af reparatorisk væv … vurderes læsionerne at have en alder på adskillige uger.”
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at so nr. 1200’s læsioner havde en alder på adskillige uger.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at so nr. 1200’s situation for længst burde have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at den var blevet aflivet, da det blev klart, at opstaldning i sygesti og behandling ikke havde den ønskede effekt, således at soen bedredes væsentligt, blev smertefri og udviste normal fysiologisk og adfærdsmæssig levevis, og inden tilstandene nåede det fremskredne stadie, som beskrevet.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at so nr. 1200, ved at være unddraget rettidig aflivning, under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at so nr. 1200, under sygdomsforløbet i besætningen, har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 2:
Såfremt ovenstående beskrivelse sammenholdt med det øvrige materiale, herunder blandt andet medsendte billed- og videomateriale, lægges til grund, kan Rådet da vurdere om so nr. 1190 har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller behandling med karakter af mishandling?
Spørgsmål 2a:
Kan Rådet på baggrund af oplysningerne i sagens bilag estimere lidelsernes alder?
Svar ad 2 og 2a:
Af anmeldelse af 16. juni 2021 fremgår følgende vedrørende kontrolbesøget d. 8. juni 2021:
”So nr. 1190 Soen fandtes i en velstrøet sygeboks. På højre bagben fandtes den udvendige bi-klov at mangle. Hvor biklov skulle være fandtes et 2 cm sort sår. Der fandtes endvidere et 1 cm stort sår på bagsiden af benet i niveau med kodeledet. Der var ingen hævelse i tåen. Soen vurderes almen vel. I gang ses soen at være udtalt støttehalt på højre bagben idet hun forsøger at undgå at lægge vægt på benet. Det kunne ikke dokumenteres, om soen var behandlet.”
Det fremsendte videoklip understøtter ovennævnte beskrivelse.
Præparater fra so nr. 1190 blev sendt til patoanatomisk undersøgelse. Af sektionsattest af 27. april 2022 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND fremgår følgende:
”So nr. 1190: Præparatet omfattede højre bagben, som var sagittalt gennemsavet i to dele, og som samlet målte ca. 35 x 9,3 x 9 cm. Ved inspektion af præparatet fandtes et uenst slid af hovedklovenes horn, hvoraf den laterale hovedklov fandtes ca. 2 cm længere end den mediale. I relation til biklovene fandtes den laterale biklov manglende og erstattet med et let irregulært sår, der var belagt med granulationsvæv og målte ca. 4,5 x 3 cm. Umiddelbart proximalt herfor fandtes et fistulært opbrud med en diameter på ca. 2 cm. Ved inspektion af den mediale hovedklov, fandtes denne delvist manglende med en distalt placeret irregulær ulceration, der målte ca. 4,3 x 2,7 cm, og som var belagt med en tør og nekrotisk sårskorpe. Ved inspektion af den sagittale snitflade fandtes i relation til den laterale biklovs basis en delvist manglende kodebensknogle. Området var belagt med ca. 0,2 cm granulationsvæv ud mod såroverfladen. I biklovens kodeled fandtes artrodese med intraartikulær granulationsvævsdannelse. Hen over dorsum på benet i niveau med kodeleddene og umiddelbart proximalt herfor fandtes bløddelsvævet diffust fortykket (op til ca. 4 cm) grundet bindevævsnydannelse og multiple abscesser. …
Konklusion: På baggrund af ovenstående fund kan følgende konkluderes: … So nr. 1190 var sæde for bilaterale kroniske biklovsulcerationer med vævstab og underliggende kronisk, ankyloserende artritis i den laterale biklovs kodeled, samt omkringliggende elefanthiasis. Baseret på graden af reparatorisk væv … vurderes læsionerne at have en alder på adskillige uger.”
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at so nr. 1190’s læsioner havde en alder på adskillige uger.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at so nr. 1190’s situation burde have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at den var blevet aflivet, da det blev klart, at opstaldning i sygesti ikke havde den ønskede effekt, således at soen bedredes væsentligt, og inden tilstandene nåede det fremskredne stadie, som beskrevet.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at so nr. 1190, ved at være unddraget rettidig aflivning, under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at so nr. 1190, under sygdomsforløbet i besætningen, har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 3:
Såfremt ovenstående beskrivelse sammenholdt med det øvrige materiale, herunder blandt andet medsendte billed- og videomateriale, lægges til grund, kan Rådet da vurdere om so nr. 1156 har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller behandling med karakter af mishandling?
Spørgsmål 3a:
Kan Rådet på baggrund af oplysningerne i sagens bilag estimere lidelsernes alder?
Svar ad 3 og 3a:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 16. juni 2021, vedrørende kontrolbesøget d. 8. juni 2021:
”So nr. 1156 Soen fandtes i transpondersti med 85 andre søer. Ud for venstre bagben udvendige tå, fandtes benet fortykket over kronrand og med sår i kronranden. Benet føltes hårdt. På højre bagben fandtes udvendige biklov at mangle og der var et 2 cm sår, hvor bi-klov skulle have været. Soen vurderes almen vel. Soen var udtalt støttehalt på venstre bagben, idet det sås at hun helst undlod at sætte benet til jorden. Soen har ikke været forsøgt behandlet.”
Det fremsendte videoklip understøtter ovennævnte beskrivelse, hvor det kan ses, at soen er meget uvillig til at sætte venstre bagben til underlaget, og at det er stillet ind under soen. Soens gang fremstår trippende og forsigtig med små skridt.
Præparater fra so nr. 1156 blev sendt til patoanatomisk undersøgelse. Af sektionsattest af 27. april 2022 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND fremgår følgende:
”So nr. 1156: Præparaterne omfattede hhv. venstre og højre bagben. Det venstre bagben var delt i to ved sagittal gennemsavning og målte ca. 38,5 x 14,6 x 8,5 cm med en diameter ved kronranden på ca. 10,5 cm. Ved inspektion af præparatet fandtes kronrandsområdet umiddelbart proximalt for hovedklovene markant fortykket. Den laterale biklov fandtes komplet fraværende med et cirkulært sår placeret i relation til biklovens basis med en diameter på ca. 5,5 cm. Såret var i niveau med den omkringliggende hud, havde en cranialt placeret volddannelse i sårranden og var belagt med granulationsvæv. I relation til den dorsale del af benet, umiddelbart proximalt for kronranden på begge hovedklove, fandtes endnu en ulceration, der målte ca. 6 x 3,8 cm, og som ligeledes var belagt med granulationsvæv. Proximalt for ulcerationen fandtes multiple pinpoint-lignende ulcerationer/opbrud i huden. Ved inspektion af den sagittale snitflade fandtes fortykkelsen at have baggrund i dannelsen af diffust placeret reparatorisk væv omkring kode og kronben. Indlejret i bindevævet fandtes multiple abscesdannelser med kaseøst indhold i varierende omfang på op til ca. 5 ml. I relation til såret på benets dorsale flade fandtes nydannet reparatorisk væv med en tykkelse på ca. 1,6 cm. Ved inspektion af seneskeden til den fælles ekstensorsene, fandtes denne fortykket og fyldt ud med granulationsvæv med fastlejring af ekstensorsenen i seneskedens væg, foreneligt med kronisk tendovaginitis. I relation til klovleddet på laterale hovedklov fandtes en kronisk nekrotiserende artritis med sekvester-dannelse og periartikulær fibrosering. Det højre bagben var saggitalt gennemsavet i tre dele, som samlet målte ca. 37,5 x 11,5 x 9 cm. Ved inspektion af præparatet fandtes dette markant fortykket på den lateroplantare flade af benet ud for carpalleddet. Den laterale biklov manglede, og var erstattet af en cirkulær ulceration beliggende i niveau med huden, med en diameter på ca. 6 cm. Ulcerationen var belagt med granulationsvæv. I kronranden på den laterale hovedklov fandtes en mindre flængeformet ulceration på ca. 1 x 2,5 cm, og lateroproximalt for kodeleddet fandtes et fistulært opbrud i huden med en diameter på ca. 1 cm. Ved inspektion af de sagittale snitflader fandtes i relation til såret ved den laterale biklovs basis en underliggende nekrose af den distale del af biklovens kodeben med osteomyelitis og omkringliggende periostale knoglenydannelser. Bløddelsvævet omkring bikloven og langs den plantare side af benet fandtes fortykket (målende op til 6,5 cm fra knogle til hudoverflade) med diffus bindevævsdannelse indeholdende multiple kaverner og apostemdannelser med varierende mængder af inspiceret pus. Det nydannede bindevæv i relation til sålen lige distalt for den manglende biklov havde en tykkelse på op til ca. 2,6 cm. …
Konklusion: På baggrund af ovenstående fund kan følgende konkluderes: So nr. 1156 var i venstre bagben sæde for kroniske ulcerationer i kronranden samt i relation til den laterale biklov, der var manglende. Endvidere var præparatet sæde for en kronisk adhæsiv tendovaginitis i den fælles extensorseneskede, en kronisk sekvestrerende og nekrotiserende artritis med periartikulær fibrosering i klovleddet på den laterale hovedklov og elefanthiasis. Højre bagben var ligeledes sæde for en kronisk biklovsulceration med underliggende knoglevævstab, og en kronisk, nekrotiserende osteomyelitis med periostale knoglenydannelser i den laterale biklovs kodeben, samt elefanthiasis.”
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at so nr. 1156’s læsioner havde en alder på adskillige uger.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at so nr. 1156’s tilstand ved de daglige tilsyn i besætningen har været tydelig og let erkendelig og dens tilstand burde for længst have været erkendt og afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at soen var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti og dens tilstand vurderet dagligt. Afhængig af tilstanden burde soen også være blevet behandlet og eventuelt undersøgt af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedredes væsentligt inden for en uge, burde soen have været aflivet inden tilstandene nåede det fremskredne stadie, som beskrevet.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at so nr. 1156, ved at være unddraget flytning til sygesti, behandling eller aflivning, under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at so nr. 1156, under sygdomsforløbet i besætningen, har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.
Spørgsmål 4:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 4:
Der henvises til Rådets udtalelse af 5. marts 2004 om sygeafdeling til produktionsdyr, der kan findes på www.detvetsund.dk
Afgørelse:
Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af Dyrevelfærdslovens § 58, stk. 12, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2 og § 3 og bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1, jf. § 50, jf. straffelovens § 89, ved d. 8. juni 2021 og nogen tid forud herfor i forbindelse med udøvelse af erhverv og som ejer af grisene i besætningen at have udsat 3 grise for grovere uforsvarlig behandling, idet grisene (nr. 1200, 1190 og 1156) var støttehalte, manglede bi-klove og havde åbne sår, samt at de var i en kronisk, uhelbredelig tilstand og burde have været behandlet og tilset af dyrlæge på et tidligere tidspunkt, endvidere var gris nr. 1156 ikke anbragt i sygeboks.
Afgjort ved bødeforelæg på 40.000 kr.