Skrivelse af 20. december 2021 fra Midt- og Vestjyllands Politi (4100-89110-00188-20).
Ved et opfølgende tilsyn i en svinebesætning fandtes et slagtesvin med øresår med vævstab af begge ører samt svær halthed og hævelse på højre forben. Svinet var opstaldet i sygesti og var ikke behandlet. Ved et opfølgende tilsyn tre måneder senere fandtes to slagtesvin med endetarmsprolaps. Disse var isoleret i sygestier og var ikke behandlet. Svinene var magre, og det ene svin havde udspilet abdomen.
Rådet udtalte 21. november 2022:
Forhold I
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris 1 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 2. december 2020:
”Gris nr. 1 …
Gris på ca. 60 kg var opstaldet i sygestald i 1. sygesti til højre for døren med 2 andre grise.
Beskrivelse:
Grisen var nedstemt, og ved undersøgelsen af dyrene i stien lagde den sig når det var muligt. Når grisen blev jaget op, tog den minimal støtte på højre forben og undgik om muligt bevægelse. Ved inspektion og palpation fandtes en kronisk aktiv, deformerende, purulent ledbetændelse med opbrud i højre forknæ, som gav mistanke om knoglebrud på grund af instabilitet. Grisen havde desuden inficerede ørebid i begge øreflapper med markant vævstab og nekrose (dødt væv).
Grisen blev aflivet under kontrollen, og højre forben og begge ører blev medtaget som præparater…”
Præparaterne fra gris nr. 1 blev sendt til patoanatomisk undersøgelse.
Af sektionsattest af 30. november 2021 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND fremgår følgende:
”Ører: Ved inspektion af præparatet fandtes i relation til ørerne multiple ulcerationer langs kanten af pinnae bilateralt, både ventrolateralt og i spidsen af pinnae. Ulcerationerne var irregulære i kanterne og belagt med granulationsvæv. De laterale øresår målte hhv. ca. 6 x 1,5 cm på venstre og 7,5 x 1,5 cm på højre øre. Ulcerationen på venstre ørespids målte ca. 3 x 4,5 cm og havde en skarp demarkationslinje på overgangen mellem afficeret og upåvirket hud. På højre ørespids fandtes en ulceration med en bredde på 7,5 cm, der strakte sig 1-5 cm ned mod ørebasis. Der fandtes udtalt vævstab i relation til ørespidsen, samt blottelse af den underliggende ørebrusk i sårets midte. Ved indsnit på ulcerationerne fandtes en belægning med granulationsvæv på ca. 0,3 cm. Der blev udtaget væv fra repræsentative områder af sårene til histologisk undersøgelse.
Ben: Ved inspektion af det højre forben fandtes dette fortykket i hele sin udstrækning fra albueleddet til og med carpus, med en diameter på op til 11 cm. Der fandtes en blød og fluktuerende hævelse medialt på benet i nivuau ned carpalledet. Hævelsen målte ca. 8 x 9 cm og hævede sig ca. 1,5 cm op over den omgivende hudoverflade. Ved indsnit på området fandtes multiple kaverner/fistelkanaler, hvorfra der kunne frempresses serohæmorrhagisk væske. Ved sondering fandtes ingen forbindelse til ledhulerne. Det subkutane væv fandtes ødematøst og muskulaturen fremstod bleg og væskende foreneligt med PSE. Ved sagital gennemsavning af benet fandtes multiple apostemdannelser i relation til en udposning fra ledkapslen fra det proximale carpalled. Apostemdannelserne havde en bindevævskapsel med en tykkelse på ca. 0,8 cm. Ved inspektion af leddene fandtes artritis i både det proximale og distale carpalled med tab af ledbrusk og intraartikulær fibrosering. Der fandtes periartikulær fibrosering med en tykkelse på op til 2,5 cm.
Histologi:
Ved den histologiske undersøgelse af øresårene fandtes en nekrotisk overflade med en underliggende bred demarkationszone bestående af en blandet cellepopulation. Hudoverfladen i sårrandene fandtes hyperkeratotisk og med rete peg dannelse, og der fandtes stedvis follikulitis. I subkutis fandtes diffus infiltration med neutrofile granulocytter, og vævet fandtes med generaliseret ødem og blødning, samt udtalt fibroplasi og angiogenese transverst i forhold til overfladen, foreneligt med granulationsvævsdannelse.
Konklusion:
Højre forben er sæde for en kronisk, deformerende artritis i proximale og distale carpalled med intra- og periartikulær fibrosering og apostemdannelse. Baseret på graden af bindevævsnydannelse, vurderes læsionerne i relation til benet at have en alder på adskillige uger. Præparatet er endvidere sæde for multiple kroniske, inflammerede øresår med vævstab og blottelse af ørebrusk, samt follikulitis. Med udgangspunkt i graden af granulationsvævsdannelse, vurderes sårene at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at grisens tilstand ved de daglige tilsyn i sygestien har været tydelig og let erkendelig og dens tilstand burde for længst have været erkendt og afhjulpet. Afhængig af tilstanden burde grisen også være blevet behandlet og eventuelt undersøgt af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedredes væsentligt inden for en uge, burde grisen have været aflivet.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at gris nr. 1, der ved tilsynet fremstod nedstemt, svært halt med hævet højre forben og kroniske øresår med vævstab, ved at være unddraget dyrlægetilsyn og behandling eller rettidig aflivning under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at gris nr. 1 har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Forhold II
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris 2 (2a) derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Af embedsdyrlægens anmeldelse af 17. februar 2021 fremgår følgende:
”Gris nr. 2 - forhold 2a …
Gris på ca. 50 kg opstaldet i sygestald alene i 4. sygesti til venstre for døren.
Beskrivelse:
Grisen havde udskudt endetarm (rektalprolaps). Overfladen af prolapsen var nekrotisk og trevlet, og selve prolapsen var hård og ikke reponérbar. Grisen viste tegn på mistrivsel og var let mager. Grisen var på intet tidspunkt behandlet for sin tilstand. Grisen blev aflivet under kontrollen, og der blev medtaget materiale til mulig videre patologisk undersøgelse og vurdering.”
Præparater fra gris nr. 2 blev sendt til patoanatomisk undersøgelse.
Af sektionsattest af 30. november 2021 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND fremgår følgende:
”Svin rekt. prolaps. Sygestald 4 sti tv.". Ved inspektion af præparatet fandtes rektum at være prolaberet. Prolapset var ca. 7 cm langt og 6,5 cm i diameter. Prolapsets caudale tredjedel fandtes dækket af en nekrotisk sårskorpe, med volddannelse til den mere craniale del, der fremstod hyperæmisk, fortykket og let granuleret på overfladen. Ved sagittal gennemskæring af præparatet fandtes prolapsets caudale 1,3 cm af være nekrotisk med perifer plegmonedannelse og underliggende reparatorisk væv med en tykkelse på ca. 0,4 cm. Et repræsentativt område af rektalprolapset blev udtaget til histologisk undersøgelse.
Histologi:
Ved den histologiske undersøgelse af de to præparater fandtes i begge tilfælde udtalt interstitielt ødem og blødning, samt diffus infiltration med mononukleære celler i den rektale slimhinde (proktitis). Prolaps-overfladen fandtes nekrotisk og stedvist belagt med bakterieholdigt fibrin (mest udtalt i præparatet fra stald 4). Der fandtes i begge tilfælde udtalt fibroplasi samt begyndende angiogenese.
Konklusion:
Baseret på ovenstående undersøgelser vurderes begge præparater at være sæde for kronisk, nekrotiserende rektalprolaps med proktitis og begyndende fibroplasi og karnydannelse. Forandringerne vurderes at have en alder på flere dage.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Dyr med endetarmsprolaps skal undersøges og ydes adækvat og sufficient behandling, når lidelsen opstår. Vurderes et tilfælde af endetarmskrængning at være egnet til behandling, finder Rådet, at dyret skal isoleres i sygesti med passende bekvemt underlag, smertebehandles og vurderes dagligt. Hvis dyret ikke bedres væsentligt eller kommer sig inden for en uge, skal det aflives. Såfremt dyret ikke findes behandlingsegnet, skal det straks aflives.
Rådet finder, at grisens tilstand ved de daglige tilsyn i besætningen har været tydelig og let erkendelig, og dens tilstand burde have været erkendt og afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at grisen, ud over at være flyttet til en sygesti, var blevet smertebehandlet og dens tilstand vurderet dagligt. Afhængig af tilstanden burde grisen eventuelt også være undersøgt af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedredes væsentligt burde grisen have været aflivet.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at gris nr. 2, der ved tilsynet fremstod utrivelig, let mager med udskudt endetarm med nekrotisk, trevlet overflade, der ikke kunne reponeres, ved at være unddraget smertebehandling eller rettidig aflivning under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at gris nr. 2 har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 2:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris 3 (2b) derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 17. februar 2021:
”Gris nr. 3 - forhold 2b…
Gris på ca. 50 kg opstaldet i sygestald alene i 1. sygesti til venstre for døren.
Beskrivelse:
Grisen havde udskudt endetarm (rektalprolaps). Overfladen af prolapsen var nekrotisk og trevlet, og selve prolapsen var hård og ikke reponérbar. Grisen viste tegn på mistrivsel og var let mager med udspiling af abdomen (ballongris). Grisen var på intet tidspunkt behandlet for sin tilstand. Grisen blev aflivet under kontrollen, og der blev medtaget materiale til mulig videre patologisk undersøgelse og vurdering. (Under aflivningen blev den nekrotiske prolaps revet af og bortkom i staldmiljøet. Præparatet består derfor af anus samt en del af den tilbageværende rectum.)”
Præparater fra gris nr. 3 blev sendt til patoanatomisk undersøgelse. Af sektionsattest af 30. november 2021 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND fremgår følgende:
”Svin rektalprolaps. Sygestald 1, sti tv." Ved inspektion fandtes rektum at være prolaberet. Prolapset havde en let konisk facon og var ca. 5 cm langt med en diameter på 3,5-5 cm. I den mest craniale del af prolapset fandtes rektalslimhinden fortykket og hyperæmisk. På midten af prolapsets overflade fandtes fibrin og den mest caudale del af prolapset var stedvist belagt med en nekrotisk sårskorpe med dorsalt vævstab. Ved sagital gennemskæring af præparatet fandtes granulationsvæv og nydannet bindevæv med en tykkelse på op til 0,6 cm langs prolapsets caudale overflade. Der blev udtaget en vævsprøve fra det reparatoriske væv ved prolapsets overflade til histologisk undersøgelse.
Histologi:
Ved den histologiske undersøgelse af de to præparater fandtes i begge tilfælde udtalt interstitielt ødem og blødning, samt diffus infiltration med mononukleære celler i den rektale slimhinde (proktitis). Prolaps- overfladen fandtes nekrotisk og stedvist belagt med bakterieholdigt fibrin (mest udtalt i præparatet fra stald 4). Der fandtes i begge tilfælde udtalt fibroplasi samt begyndende angiogenese.
Konklusion:
Baseret på ovenstående undersøgelser vurderes begge præparater at være sæde for kronisk, nekrotiserende rektalprolaps med proktitis og begyndende fibroplasi og karnydannelse. Forandringerne vurderes at have en alder på flere dage.”
Dyr med endetarmsprolaps skal undersøges og ydes adækvat og sufficient behandling, når lidelsen opstår. Vurderes et tilfælde af endetarmskrængning at være egnet til behandling, finder Rådet, at dyret skal isoleres i sygesti med passende bekvemt underlag, smertebehandles og vurderes dagligt. Hvis dyret ikke derved bedres væsentligt eller kommer sig inden for en uge, skal det aflives.
Rådet finder, at grisens tilstand ved de daglige tilsyn i besætningen har været tydelig og let erkendelig, og dens tilstand burde have været erkendt og afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at grisen, ud over at være isoleret i sygesti, var blevet smertebehandlet, og dens tilstand vurderet dagligt. Afhængig af tilstanden burde grisen eventuelt også være undersøgt af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedredes væsentligt burde grisen have været aflivet.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at gris nr. 3, der ved tilsynet fremstod utrivelig, let mager med udspilet abdomen og med udskudt endetarm med nekrotisk, trevlet overflade, der ikke kunne reponeres, ved at være unddraget smertebehandling eller rettidig aflivning, under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at gris nr. 3 har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 3:
Såfremt sagerne i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 3:
Rådet har ikke yderligere bemærkninger.
Der skal henvises til Rådets reviderede udtalelse af 1. oktober 2013 om svin med rektalprolaps, der kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af dagældende dyreværnslovs § 28, stk. 2, jf. stk. 1, og stk. 9, jf. §§ 1 og 2, nugældende dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, og stk. 12, jf. §§ 2 og 3, samt dagældende bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, § 19, stk. 1, jfr. § 5, nugældende bekendtgørelse nr. 1745 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af visse landbrugsdyr § 22, stk. 1 og stk. 2, jf. § 5 for henholdsvis d. 7. oktober 2020 og 15. januar 2021 samt i tiden forud herfor i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer at have behandlet tre grise groft uforsvarligt og to grise uforsvarligt, idet grisene på et langt tidligere tidspunkt burde være behandlet for smerter, samt tilset og behandlet af en dyrlæge, alternativt aflivet.
Afgjort ved bødeforelæg på 30.000 kr.